MJ In The Studio København 29. okt. 2014  
 

Nyheder

Dato: 07-11-2011
En enstemmig jury dømmer Dr. Murray skyldig

Der skulle gå næsten 2 ½ år, fra den tragiske midsommer dag hvor Michael Jacksons liv endte, før retssagen mod hans private læge Dr. Conrad Murray afsluttede med dommen - Skyldig i uagtsomt manddrab.

Der gik et sug igennem retssalen da juryens dom blev oplæst. Over hele verden var der lettelses hvin og tårer. Murray selv, modtog dommen med et reaktionsløst ansigtsudtryk.

Efter Dommer Pastor nægtede Murray kaution, blev Murray omgående påført håndjern og ført til hans midlertidige fængselscelle.

Tilstede i retssalen var Michaels forældre, Katherine og Joseph, samt flere af hans søskende. Efterfølgende udtalte familien: "Vi har ventet på dette øjeblik i meget lang tid, og vi kunne ikke holde vores glædestårer tilbage i retssalen. Selvom intet kan bringe vores søn tilbage, er retfærdighed endelig blevet forkyndt! Vi kan ikke vente med at komme hjem og dele denne dag med Michaels børn. "

Conrad Murrays ansvar i Michaels død er nu fastsat, strafudmålingen må vi dog vente med til den 29. november. Conrad Murray står til en straf på maksimalt fire års fængsel, samt frakendelse af sin læge licens.

Kilde(r): CNN/The Moo-Walkers

Nyhedsarkiv

Nyheder 2010 Nyheder 2009 Nyheder 2008 Nyheder 2007
MONTAGEbureauet sponsor
   

Tlf.: 27 40 09 29 / 29 85 87 77    E-mail: moo@moo-walkers.com

Copyright © 2004 - 2014 The Moo-Walkers