Bad25party_webbanner4.jpg  
 

"The Legend Lives On - a tribute to Michael Jackson"

Lørdag d. 20. november 2010 afholdt The Moo-Walkers sit største show nogensinde! ”The Legend Lives On – a tribute to Michael Jackson” var et hyldestshow, som mindedes Michael for sit liv, sine bedrifter og sit hjerte af guld.

Amager Bio dannede rammen om dette show – et legendarisk koncertvenue, hvor bl.a. James Brown og Prince har optrådt. På denne aften mødte over 500 mennesker op for at opleve showet og mindes Michael.

Der var en storslået stemning, da scenen blev indtaget af en perlerække af kunstnere! Laura Lehaff og Benjamin Sedoc sang nogle af Michaels største ballader, enkelte tilsat klassisk guitar af René Kowalzyk. Koreograferne Martin Svaneborg og Henrik Nygård Jørgensen havde sat en stribe af store optrædener sammen med danserne Martin Gæbe, Martin Ree, Bobby Anwar og Helle Keis.

Endeligt kunne publikummet nyde koret True Gospel Singers, som gav deres bud på nogle af Michaels største sange – det hele kombineret med en storskærm, som inddragede Michael selv i showet.

Som en ekstra bonus var der til showet eksklusiv premierevisning af musikvideoen ”One More Chance” og der var premiere på computerspillet ”Michael Jackson the Experience”. Heldige vindere kunne desuden gå hjem med lækre præmier fra Sony Music og Ubisoft.

Aftenen blev vanen tro afsluttet med et stort Michael Jackson afterparty, hvor folk for alvor kunne slå sig løs.

Vi er fra Moo-Walkers teamets side meget stolte af dette show. Det var uden sammenligning vores største satsning til dato, og det var fantastisk at opleve det store fremmøde og den fantastiske stemning! Vi oplevede showet som meget vellykket, og vi håber, at Michael ville have været tilfreds, hvis han havde set det.

Stor tak til alle, som var med til at gøre aftenen uforglemmelig!

 

Inden showet

Showet

Backstage

After party

Tilbage til Events

MONTAGEbureauet sponsor
   

Tlf.: 26 74 16 89    E-mail: moo@moo-walkers.com

Copyright © 2004 - 2012 The Moo-Walkers