Bad25party_webbanner4.jpg  
 

The Ultimate Collection Release Party - 14. november 2004

Vi er her på teamet utroligt taknemmelige for de positive udmeldelser vi har fået omkring eventet, og vi kan se tilbage på søndag d. 14. november med stor glæde.

Processen med at stable arrangementet på benene havde været omfattende, og har taget meget af vores tid. Det var derfor med sommerfugle i maven, at vi åbnede dørene kl. 18, på Kitty Club i København, og gjorde os klar til at afholde Ultimate Collection Release Party. Vi blev dog glædeligt overrasket over at se, at der ligefrem var en pæn lang kø af mennesker, der ventede på at komme ind. Det var rigtigt lækkert at se og mærke den store interesse, der var for dette event.

Selve showet bestod af premieren på de aldrig før udgivede sange fra Michael Jacksons nye box-set ”The Ultimate Collection”. Derudover optrådte en af verdens bedste MJ performere, Danny Oliver fra London, og Nima Shahzeydi fra Moo-Walker teamet. Musikken blev styret af ingen ringere end ”Pete the Clown” fra London, som er blevet lidt af en legende blandt Michael fans, rundt om i verden. Vi er meget taknemmelige for, at Danny og Pete valgte at rejse helt fra England for at hjælpe os med showet.

Stemningen var høj, da Nima viste sine evner og leverede et stort show til sine egne mixes af Unbreakable, Invincible, Heartbreaker og 2000 Watts. Danny leverede et show af uhørt klasse til nogle af Michael Jacksons største klassikere, Jam, Wanna Be Startin’ Somethin’, Smooth Criminal, Billie Jean og Black or White, samt den meget aktuelle D.S. og den splinternye We’ve Had Enough, som Michael gjorde færdig her i 2004. Til sidstnævnte sang, blev vi samtidig præsenteret for en helt speciel video-montage, redigeret af Nima og Danny.
Efter showet, blev der åbnet for after-party, og folk slog sig løs på dansegulvet til Michael Jackson klassikere på stribe!

Teamet oplevede arrangementet som en stor succes, og vi håber, det kan være begyndelsen på mange nye og spændende oplevelser for de danske fans.

 

 

MONTAGEbureauet sponsor
   

Tlf.: 26 74 16 89    E-mail: moo@moo-walkers.com

Copyright © 2004 - 2012 The Moo-Walkers